Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

TV Ambassadører sikrer frivillige aftaler

Lodsejere med særlig opbakning i lokalområdet og gode evner til at samarbejde med kommuner og andre interessenter er væsentlige for at få frivillige Natura 2000-aftaler i stand mellem kommuner og lodsejere.

Sådan lyder en af de foreløbige konklusioner fra Smart Natura-projektet, som Vejle Kommune og Videncentret for Landbrug står bag.

I pilotområdet Øvre Grejs Ådal er Niels Jørgen Bechmann et godt eksempel på en lodsejer, der nyder tillid hele vejen rundt og som samtidig bakker op om den overordnede idé om at beskytte sårbare natur af frivillighedens vej.

Forener interesser
I kraft af sin interesse for at forene natur- og lodsejerinteresser bruger Niels Jørgen Bechmann en del af sin fritid på at optræde i rollen som ambassadør for det lokale Natura 2000-projekt, eller som han selv kalder det, at være katalysator for den proces, der leder frem til frivillige aftaler mellem kommunen og lodsejerne i ådalen.

Helt konkret har Niels Jørgen Bechmann talt med alle lodsejere i området forud for flere fælles møder mellem lodsejerne og kommunen. Denne dialog har sikret, at lodsejernes individuelle interesser er blevet tilgodeset, hvilket har ført til en fælles ansøgning om penge til rydning og hegning af en væsentlig del af området. Et tiltag – der via afgræsning – i sidste ende skal beskytte den sårbare natur i ådalen.

Om Smart Natura