Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Barriereundersøgelse

Ved projektets opstart blev der iværksat en undersøgelse blandt lodsejere i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal for blandt andet at få et indtryk af, hvilke lodsejere der er i områderne, hvor store ejendommene er, hvad der motiverer lodsejerne til at indgå i plejeaftaler, og hvilke barrierer de peger på som hindringer for plejeaftaler.

Undersøgelsen indgår i Natura 2000-håndbogens kapitel 15 (Barriereundersøgelse) og indeholder blandt andet afsnit om:

  • Barriereundersøgelsen
    • Undersøgelsens overordnede resultat
    • Konklusioner fra barriereundersøgelsen
    • Hvad motiverer landmanden?
  • Cases fra barriereundersøgelsen
    • Forhold til kommunen
    • Jagtinteresser
    • Involvering

Undersøgelsens overordnede resultat
I dialogen med lodsejere, der skal føre til frivillige aftaler om naturpleje, er det vigtigt at kende de forhold, der generelt gør sig gældende, selvom dialogen selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den aktuelle landmands forhold. Barriereundersøgelsen i projektområdet kan give et fingerpeg om, hvad man som sagsbehandler eller rådgiver bør tænke på i dialogen med lodsejerne. De samme forhold gør sig sandsynligvis gældende andre steder også.

Helt overordnet viser billedet, at det ikke må være besværligt, koste penge eller være risikabelt at være med i en græsningsaftale.

Mange fritidslandmænd er jagtinteresserede, og de har i mange tilfælde ikke umiddelbart interesse i at indgå i plejeaftaler.

De fleste lodsejere lægger vægt på at få en økonomisk kompensation, hvis de indgår i plejeaftaler.

Alle vil gerne involveres direkte i udformningen af et plejeprojekt. Uanset om de vælger at indgå i en plejeaftale eller ej.

De fleste lodsejere frygter øget papirarbejde som følge af en plejeaftale. Især fuldtidslandmændene.

Alle fuldtidslandmændene tillægger det meget stor betydning, at der kan være risiko for, at en plejeaftale kan medføre yderligere miljørestriktioner. Det samme gør mange deltidslandmænd.

Fire ud af ti modtager ingen rådgivning om landbrug, natur, skov eller økonomi. Ser man isoleret på fritids/deltidslandmændene, er det næsten halvdelen, der ikke benytter sig af rådgivning, og ¼ får kun rådgivning om skov eller økonomi.


Se hele barriereundersøgelsen 
Barriereundersøgelse (Kapitel 15.1) 
Cases fra barriereundersøgelsen (Kapitel 15.2) 
Spørgeskema til Barriereundersøgelsen
Barriereudnersøgelse - Samlet analyse af spørgeskema


Opfølgende barriereundersøgelse december 2014
I forbindelse med et lodsejermøde i december 2014 blev de tilstedeværende lodsejere bedt om at svare på en række spørgsmål. Mødet blev afholdt på et tidspunkt, hvor lodsejerne tidligere havde haft lejlighed til at deltage i flere arrangementer, hvor Smart Natura var involveret. Spørgsmålene handlede blandt andet om, hvordan lodsejerne opfattede projektet Smart Natura, om de syntes, at projektet havde bidraget til opklaring af rollefordeling, om de havde forslag til fremtidigt samarbejde i området, og om de havde forslag til formidling af information. Miniundersøgelsens formål var at give et fingerpeg om, hvad lodsejerne mente.

De fleste havde et positivt indtryk af Smart Natura og mente, at projektet havde bidraget til at give dem et mere klart billede af, hvad henholdsvis kommunens, landbrugsrådgiverens og lodsejerens rolle er i et projekt om naturpleje, og at projektet er med til at udvikle samarbejdet.

Spørgsmålet om, hvordan samarbejdet i Natura 2000-området skal foregår, når projektet er afsluttet, og den daglige pleje skal varetages udløste et forslag om, at det skal styres lokalt, evt. via et lodsejerlaug, og at lodsejere og kommune skal opretholde kontakten.

Det skal gøres let for landmanden at indgå i et projekt, dvs. at det som udgangspunkt skal være omkostningsneutralt. I den forbindelse var der ønske om, at der stilles rådgivning til rådighed, og at der er gode sparringsmuligheder omkring naturpleje, dyrehold etc.

Der var ikke enslydende holdninger til, om informationsmateriale skulle målrettes forskellige grupper af lodsejere, f.eks. produktionslandmænd og fritidslandmænd. Der var blandt andet ønsker om, at formidlingen skulle fokusere på de gode eksempler, og ønsker om møder, hvor lodsejerne får lejlighed til at tale sammen.

Om Smart Natura