Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Rejseholdsmøder

Rejseholdsmødernes anbefalinger og bemærkninger om samarbejde mellem og på tværs af de tre parter: kommune, landbrugsrådgivning og lodsejere.

Smart Natura har afviklet en række rejseholdsmøder rundt i landet i efteråret 2013 og forsommeren 2014. Herved har projektet haft direkte kontakt med 21 kommuner og 11 landbrugsrådgivningsvirksomheder. Det har givet mange gode diskussioner og en masse erfaringsudveksling, som i koncentreret form viderebringes her.



Der er allerede formaliserede samarbejder rundt i landet

En række nordjyske kommuner gik sammen i ”Natur- og hegningsnetværket Nordjylland” om naturplejeopgaven efter kommunalreformen i 2007. Ideen blev udtænkt på politisk niveau og udgangspunktet var samarbejde med landbrugets rådgivningstjeneste i området. Formålet med netværket er

  1. at lave ansøgninger til fælles projekter og 
  2. erfaringsudveksling.

Hver kommune betaler 15.000 kr. til netværket, som bl.a. går til at betale AgriNord for at lave ansøgninger. AgriNord bidrager selv med arbejdstimer svarende til 15.000 kr. Det har primært været projekter under Natur- og miljøprojektordningen, der er søgt til (bl.a. engfugleprojekt). Der er søgt 24 projekter til samlet set 10 mio. kr.

Agrovi har udarbejdet et konkret forslag til samarbejde mellem kommune og rådgiver: ”Grønne alliancer”.

Jammerbugt Kommune har årlige møder med LandboNord vedr. den politiske del. Det er konstruktive møder, hvor ansatte også er med.

En række midt-og vestjyske kommuner er i opstartsfasen med at danne og udvikle et naturplejenetværk Naturpleje.net - Netværk Midtvest bestående af lodsejere, dyreholdere, DN, kommuner, rådgivere m.fl. Det er meningen, at netværket skal være med til at løfte naturplejeopgaven bl.a. med frivilligt arbejde.



Hillerød, den 5. december 2013. Foto: Frank Bondgaard.

Et naturligt samarbejde mellem kommuner, natur/miljøkonsulenter og planteavlskonsulenter

Der er mange steder et godt netværk mellem kommune og natur/miljøkonsulenter i forbindelse med naturprojekter, men der mangler samarbejde omkring den efterfølgende pleje, hvor det normalt er planteavlskonsulenterne, der søger tilskud.

Det er flere kommuners erfaring, at planteavlskonsulenterne ofte fraråder lodsejer at indgå i naturpleje og miljøtilskud på naturarealer, dels pga. risiko for underkendelse af arealer ved kontrol, dels pga., at planteavlskonsulenter ofte mangler tilstrækkelig viden om tilskud til naturarealer. En måde at takle det problem på, er at inddrage både natur/miljøkonsulenterne og planteavlskonsulenterne, især i komplekse problemstillinger.

Der er flere gode grunde til at kombiner aftalerne om hegnings-/rydningsprojekterne med den efterfølgende drift. Herved kan planteavlskonsulenterne inddrages allerede i planlægningen, og man kan sikre, at lodsejer ved, hvad han går ind til i forbindelse med den efterfølgende pleje, herunder hvilke krav han skal overholde for at få tilskud til pleje. Lodsejer kan også i god tid tage stilling til, om det er mest hensigtsmæssigt selv at stå for afgræsningen, om han skal samarbejde med en dyreholder, om han skal bortforpagte arealet eller måske indgå i et græsningslaug.

Samarbejdet mellem kommuner og rådgivere kunne udvides yderligere. F.eks. peger flere kommuner på, at rådgiverne ikke er opsøgende, bl.a. i forbindelse med mulige eller nødvendige dispensationsansøgninger.

I samarbejdet om naturprojekter kunne der afsættes tid til opfølgning på, om aftalerne fungerer, og om dyrene er der. F.eks. en løbende dialog om, hvor projektet er nu.

Der fremkom ønsker om, at landbrugsrådgivningen skal have specialister, der bl.a. kan rådgive om naturplejeordninger og muligheder. Videncentret for Landbrug arbejder allerede med en godkendelsesprocedure, og listen over specialister er på vej i løbet af efteråret 2014.

I mange naturprojekter har en eller flere lodsejere store jagtinteresser i området. Nogle landboforeninger har jagt- og vildtkonsulenter, og de kan med fordel inddrages, så hensyn til jagt også kan tilgodeses.


Hillerød, den 5. december 2013. Foto Frank Bondgaard.

Eksempler, der viser hvorfor samarbejdet er vigtigt

I et hegningsprojekt, som en landbrugsrådgiver havde udfærdiget for en lodsejer, var hegnene er sat forkert i forhold til kommunen krav. Bagefter kunne landbrugsrådgiveren konkludere, at hvis han have inddraget kommunen i projektet, havde de fundet en løsning, der var baseret på kommunens faktiske krav (som egentlig passede lodsejer bedre), og ikke de krav som rådgiveren eller landmanden troede, var der.

Udpluk fra en diskussion mellem en deltager fra en kommune og en natur/miljørådgiver fra landbrugsrådgivningen: Kommunen: …”som rådgiver kan man da ikke søge støtte hjem til naturpleje, uden at rådgiveren har været ude på arealet!” Rådgiver:…”jo, man spørger jo lodsejeren, hvordan arealet ser ud…”

Det viser, at man somme tider snakker forbi hinanden, af den simple grund, at man ikke har indblik i hinandens roller og opgaver. Dette afføder spørgsmålet om, hvorfor de ikke mødes i et lokalt netværk?

På et af rejseholdsmøderne havde kommunen og rådgiverne ikke tradition for at mødes. Da ”begge sider af bordet” fandt ud af, at de begge faktisk er interesserede i at forhandle, betød det, at begge parter fremover vil være mere villige til at give sig lidt. Dermed blev der åbnet for mere dialog fremadrettet i det område.


Brønderslev, den 6. maj 2014. Foto: Frank Bondgaard.

Der kom forslag til flere helt naturlige samarbejdsmuligheder

Det vil give god mening at afholde fælles møder med kommuner, landbrugskonsulenter, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, men hvem tager teten til det? Det er vigtigt, at kommuner og rådgivere står sammen om at påvirke de regler og ordninger, der ikke fungerer godt nok i forbindelse med naturpleje.

Landbrugsrådgivningen har Natur-erfagrupper i større områder, og det samme gælder for kommunerne. Men det hører til undtagelsen, at der er erfagrupper på tværs mellem rådgivere og kommunale medarbejdere i de enkelte områder. Hvem har bolden her? Det kunne vel være en god investering af tid/penge.

Der kom en opfordring til, at kommuner og rådgivningsvirksomheder søger midler sammen. Hvorfor indgår rådgivningsvirksomhederne f.eks. ikke i Life ansøgningerne?


Odsherred, den 11. november 2013. Foto: Frank Bondgaard.

Politikerne kan være en aktiv part i samarbejdet

I nogle af kommunerne er der en stor tradition for, at politikere blander sig i naturprojekterne. Lodsejerne forsøger (ofte med held) at bruge lokalpolitikerne til at underkende projektleder, hvorved processen kortsluttes, og projektet falder til jorden. Det er et vilkår, der betyder meget for, hvordan samarbejdet omkring et naturprojekt kan gribes an og hvilke personer, der med fordel kan inddrages i samarbejdet.

En kommune har gode erfaringer med, at politikerne deltager i stormøder, for de kan stå på mål for de politiske beslutninger. Et fællesmøde giver mulighed for at vise, at både politikere og ansatte godt tør stille sig op og argumenter for et projekt.

Forskellige strategier for at gennemføre Natura 2000-planerne på lysåbne arealer

Jammerbugt Kommune har lavet to ”udstillingsvinduer” med to små projekter, hvor man kan vise lodsejere, hvad det vil sige at rydde et område. Hvad er det for noget hegn? Hvad med pleje? Hvordan ser det ud? Lodsejere kan tage ud og se det, så de kan forholde sig til, hvad det er de skal tage stilling til.

Kommunen hjælper lodsejerne i gang de første 2 år inkl. 1. års rydning. Naturplejenetværket har hjulpet med kontakt til lodsejere. Foreningen startede kontakten, hvorefter kommunen overtog, da det er nemmest i forhold til aftalegrundlag. Hjælper med kratrydning de to første år, så arealet er i orden ved kontrol.

Aalborg Kommune er ofte projektansøger og står for gennemførelse af projekter. Det betyder så, at kommunen er ansvarlig for økonomien og skal lægge penge ud, aflægge regnskab og søge om udbetaling.

Kommunen betaler ikke for udfærdigelse af ansøgninger, men vurderer om de selv skal være tilsagnshaver, eller om lodsejer skal være det. Hvis lodsejer skal være tilsagnshaver, skønner kommunen, at ordningerne er så attraktive, at lodsejer selv kan søge og betale for udfærdigelse af ansøgning.

Mariagerfjord Kommune betaler for, at lodsejeren kan få nogle enkelte konsulenttimer til at lave en ansøgning til et hegnings/rydningsprojekt. Hvis lodsejeren normalt bruger en planteavlskonsulent, kontakter kommunen også en natur/miljø konsulent, for at sikre, at den del er med inde over. Herefter er det lodsejeren selv, der står for projektet. Det betyder, at det er lodsejeren, der er ansvarlig for økonomien og skal lægge penge ud, aflægge regnskab og søge om udbetaling.

Store rydningsprojekter vil kommunen gerne være med i, og de betaler landbrugsrådgivningen for at være projektleder.

I nogle tilfælde betaler kommunen en natur/miljøkonsulent for at mødes med planteavlskonsulent og lodsejer, når der skal laves ansøgning om tilskud til naturpleje. Hvis kommunen er i tvivl, om arealerne er i orden i fht. plejetilskud, betaler de i nogle tilfælde en rådgiver for at tjekke arealerne.

Skive Kommuner betaler landbrugsrådgivere for at kontakte lodsejerne og lave ansøgninger i Natura 2000-områder.

Aabenraa, Tønder, Billund og Vejen kommuner betaler landbrugsrådgiverne for at lave ansøgninger i Natura 2000-områder.


Struer, den 16. juni 2014. Foto: Frank Bundgaard.

Lodsejerforhandling er også forhandlingsteknik

En deltager gav eksempler på, at simpel forhandlingsteknik, hvor man opstiller forskellige valgmuligheder er et godt udgangspunkt for dialog om, hvad der passer bedst i de enkelte situationer. På den måde føler lodsejer sig reelt hørt, og han deltager selv i beslutningsprocessen i langt højere grad, end hvis han bare får mulighed for at sige ja eller nej til et forslag.

I stedet for at insistere på græsning, hvor lodsejerne ikke ønsker det, så foreslå evt. en periode med slæt, hvorefter lodsejerne måske har ændret holdning.

Overvej, om det er vigtigt at få alle dele i projektet med fra begyndelsen. Måske kan man mødes på halvvejen og lade tiden arbejde for resten.

En kommune havde en vigtig pointe om, at man som projektleder ikke skal love mere i en forhandling, end kommunen har mulighed for at overholde. Herunder balancegangen med, at der skal være ”lighed for loven” for alle borgerne. Det er vigtigt at overveje, hvad man som projektleder skal gøre, hvis man opdager lovovertrædelser på et besøg hos lodsejer, ligesom det er vigtigt at vide, hvor kreativ man kan tillade sig at være for at ”tilpasse tilsagnet” for den enkelte lodsejer, når man samtidig skal behandle alle ens (lighed for loven).


Vejen, den 3. juni 2014. Foto: Frank Bondgaard.

Ambassadøren kan findes via landboforeningen

Hvis en projektleder har svært ved at vurdere, hvem der evt. kan fungere som ambassadør for et projekt, vil mange landbrugsrådgivere være gode til at identificere potentielle ambassadører.

Landboforeningen i sig selv kan også bruges som en form for ambassadører. Hvis landboforeningen udtaler sig positivt om et projekt, kan det påvirke lodsejernes indstilling i positiv retning. Herudover kunne landboforeningen måske udpege en ”Natur-ambassadør” i foreningsregi. Titler ”koster” jo ikke noget, men sender et signal om, at opgaven prioriteres.

Jammerbugt Kommune har selv virket som ambassadør for nogle af de mange tilflyttere ved at afholde arrangementer for folk med interesse i naturpleje. På den måde fik tilflytterne et netværk, som de herefter kunne gøre brug af i spørgsmål om naturpleje.


Vejen, den 3. juni 2014. Foto: Frank Bondgaard.

Brugergrupper er vigtige interessenter

Kommunerne er generelt bevidste om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvilken lodsejertype man taler med og forhandler med, men på møderne kom det frem, at man i flere tilfælde har overset, at sommerhusejere og grundejerforeninger ofte føler, at de har særlige brugsrettigheder over naturarealer i området. Derfor er det vigtigt at inddrage dem i planlægningen, så deres behov tilgodeses. I modsat fald accepterer de måske slet ikke hegningen og behovet for naturpleje.

Aftalerne mellem lodsejer og dyreholdere og evt. kommune kan laves på flere måder

Aalborg kommune vil f.eks. forsøge sig med en model, hvor de søger tilskud. Det gælder både miljøtilsagn og enkeltbetaling. Det er tanken at dele tilskuddet med 1/3 til kommunen, 1/3 til dyreholder og 1/3 til lodsejer.

Normalt arbejder kommunerne ud fra holdningen om, at lodsejer og dyreholder selv må aftale, hvem der søger tilskud, og hvor stor en del af tilskuddet hver skal have.

Det er vigtigt for et godt fremtidigt samarbejde, at kommune og lodsejer har en aftale om, hvem der tager sig af hvad på arealet i perioden, fra tilsagn om tilskud til hegn er givet, og til hegnet rent fysisk står der.

Lemvigegnens Landboforening har medvirket til dannelse af to græsningslaug med ca. 19 og 6 lodsejere, efter at ca. 100 personer var besøgt. Det siger lidt om, hvor mange ressourcer, det kræver. Projektet var finansieret via Natur- og miljøprojekter.

Der kunne være behov for en model for aftaler mellem de forskellige interessenter.

Afsluttende refleksioner

Det var tydeligt, at kommunerne prioriterer Natura 2000-arbejdet meget forskelligt. De små kommuner har ikke umiddelbart ressourcer til projektarbejde, og de har heller ikke mandskab til at specialisere sig, men alligevel blev de måske inspireret til andre måder at arbejde på, uden det belaster dem yderligere rent økonomisk.

På møderne oplevede vi, at de fleste kommuner og natur/miljørådgivere har et godt samarbejde, men det var også iøjefaldende, at der ikke er tradition for at inddrage planteavlskonsulenterne i samarbejdet, selvom det som regel er dem, der har det bedste kendskab til lodsejerne, deres landbrugsdrift og øvrige forhold omkring tilskud og krydsoverensstemmelseskontrol. Mange mødedeltagere opdagede tilsyneladende, at det ville være helt naturligt at udvide samarbejdet til også at omfatte planteavlskonsulenterne, og det ville have været en god ide, hvis mødearrangørerne havde fundet flere planteavlskonsulenter, der kunne deltage i rejseholdsmøderne.

Meget tyder på, at samarbejdet kunne styrkes ved f.eks. at etablere fælles erfa-grupper for rådgivere og kommuner. På den måde kunne man få bedre indblik i hinandens roller og udfordringer i naturplejeprojekterne.

Det var desuden interessant at opleve, at flere kommuner er stødt på modstand fra en overset gruppe af interessenter, nemlig sommerhusejere og grundejerforeninger. Disse erfaringer medtages i håndbogen, da det er vigtig viden, som flere kan have gavn af.

Om Smart Natura