Rydning og hegning i Grejs Ådal

Henriette Lang Sørensen fra Vejle kommune kom med en introduktion til problemstillingen i Grejs Ådal. I projektet har det været vigtigt, at medarbejderne fra kommune og landbrugsrådgivning besøgte den enkelte lodsejer sammen. I det daglige arbejde besøger medarbejderne fra kommune og landbrugsrådgivning normalt lodsejeren hver for sig. Besøgene har vist, at det er vigtigt, at parterne samarbejder, så lodsejeren får et tydeligt billede af, hvad der er muligt, og hvad der skal gøres for at nå i mål med naturplejen på en måde, der sikrer, at tilskud kan hjemtages uden problemer, og at naturplejen bliver udført korrekt.

Opnåede resultater:

  • I Grejs er der fundet en lodsejerambassadør, der har været med til at motivere og samle de øvrige lodsejere i pilotområdet.
  • Der er afholdt flere fælles lodsejermøder. Her er lodsejerne blevet enige om, hvor der skulle ryddes og hvor hegnene skulle placeres. Desuden er der lavet flere græsnings- eller forpagtningsaftaler lodsejerne imellem.
  • I Egtved Ådal er der indgået i alt 10 aftaler om hegning og rydning omfattende i alt 157 ha.  Der er således indgået 5 aftaler med enkelte lodsejere og 5 aftaler, som omfatter 2-4 lodsejere.
  • I Grejs Ådal er der indgået 3 aftaler om hegning og rydning omfattende i alt 109 ha. Der er således lavet et stort hegningsprojekt på 97 ha med 21 lodsejere, et mindre projekt på 6 ha, som involverede 5 lodsejere og endelig et enkeltmandsprojekt på 6 ha.
  • Der er lavet flere observationer af lodsejermøder for at identificere, hvad der fremmer en god dialog.
  • Der er udpeget en lodsejerrepræsentant i Grejs, der fremover er den primære kontakt til kommunen.

Gennem arbejdet i pilotområderne er der sikret en lokal forankring, og alle lodsejernes viden om og lyst til at passe på Natura 2000 er øget.

Oversigt over rydninger og hegnslinjer i Øvre Grejs Ådal

Her kan du se hele PowerPoint præsentationen.

Det skal være frivilligt at være med

Den ene af områdets to lodsejerrepræsentanter, Mads Nielsen, fortalte hvorfor han er gået med i projektet og hvad han har fået ud af det indtil nu. For ham er det vigtigt, at det er frivilligt at være med og at lodsejerne selv får indflydelse. Der er ikke nogen, der skal komme udefra og pålægge dem, hvordan den fremtidige drift skal være.

 

 

 Foto: Cammi Aalund Karlslund, SEGES

Praktiske ting i forbindelse med rydningsprojekter

Natur- og Miljøkonsulent Cammi Karlslund fra SEGES fortalte om nogle af de praktiske ting i forbindelse med rydningsprojekter, som man også skal være opmærksom på – for eksempel:

  • Forbered anlægsfasen grundigt - Det er her rammerne for projektet bliver lagt. Inden tilskudsansøgningen sendes afsted, bør projektets praktiske udførelse tænkes igennem fra start til slut, så der ikke dukker uventede problemer op undervejs.
  • Ejerforhold/matrikelgrænser - Naturprojekter har typisk skel, der grænser op til naboer. Det er vigtigt for entreprenøren at vide, hvilke arealer han må køre på, og hvor han bestemt ikke må køre.
  • Til- og frakørselsforhold - Hvilke veje må der køres på, og hvor må der ikke køres. Hvem står for reparation af vejen, hvis den ødelægges, og hvor stort et slid kan der accepteres.
  • Plads til fralægning af materialer - Aftal på forhånd, hvor det nedskårne materiale kan opmagasineres og hvor længe det kan blive liggende.
  • Jordbundsforhold og hydrologi - Hvilke tidspunkter på året må der køres, og hvilke krav stilles der til arealets beskaffenhed efter endt arbejde.
  • Fredningstider og høsttider – der kan være perioder, hvor man ikke kan eller må arbejde med tunge maskiner i området.

Her kan du se Power Point præsentationen Praktiske ting i forbindelse med rydningsprojekter.

 Foto: Frank Bondgaard, SEGES

Naturprojekter kræver projektledelse

Frank Bundgaard fra SEGES påpegede, at naturprojekter skal håndteres som deciderede projekter - både i kommunen og i landbrugsrådgivningen. Det betyder, at der er en lang række ting, man skal tænke på:

  • Det er nødvendigt at kommune, lodsejere og rådgivere samarbejder. En person kan sjældent det hele. Brug hinandens kompetencer konstruktivt.
  • Et projekt har mange faser – planlægning, motivation, ansøgning, anlæg, drift, langsigtet drift og udvikling.
  • Gennemtænk projektet i detaljer fra start af. Det nytter ikke noget at udskyde ubehagelige problemstillinger - før eller siden skal man alligevel tage diskussionen.
  • Lodsejerne skal involveres i at finde løsninger. Der er selvfølgelig nogle rammer – men hvad kan lade sig gøre inden for de rammer - det er det, der skal diskuteres.
  • Det er vigtigt, at alle har samme billede af projektet – hvad er det, vi har, når projektet er slut?
  • Det kan være en fordel, at kommunale rådgivere og landbrugsrådgivere mødes inden større lodsejermøder – afstemme hvem der kan gøre hvad i naturprojektet og hvordan mødet gribes an.

 

Foto: Frank Bondgaard, SEGES

 

Foto: Cammi Aalund Karlslund, SEGES