Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Om Smart Natura

Formålet med Smart Natura er at finde effektive og omkostningsoptimale metoder til at nå målene i de såkaldte Natura 2000-planer. Planerne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

For at føre Natura 2000-planerne ud i livet udarbejder landets kommuner og Naturstyrelsen nogle handleplaner, der i stort omfang vil påvirke de danske landbrugsarealer. Metoderne til at nå målene i handleplanerne, der netop nu er i høring, er kun overfladisk beskrevet, men der er lagt op til, at målene i stor udstrækning skal nås gennem frivillige aftaler mellem de enkelte kommuner og lodsejerne.

Smart Naturas primære fokus er på at finde, udvikle og udbrede metoder og værktøjer, der kan sikre sådanne frivillige aftaler mellem myndigheder og lodsejere, og som gavner såvel naturen som brugerne og forvalterne af denne.

Formål
Formålet med Smart Natura kan grundlæggende opdeles i tre delmål:

  1. For det første er ambitionen med projektet, at udvikle nye samarbejdsrelationer mellem lodsejere, rådgivere og kommune. Øget samarbejde på tværs skal medvirke til at fremme implementering af Natura2000- handleplanerne og derved sikre en gunstig bevaringstilstand for naturtyper og arter indenfor Danmarks Natura 2000-områder.
     
  2. For det andet udgør et centralt delmål i Smart Natura, at fremme processer, hvor fokus på lodsejerinddragelse, medindflydelse, ejerskab og stolthed medvirker til at skabe gode rammer for den fremtidige drift af arealet.
     
  3. For det tredje søger projektet, at indsamle erfaringer med naturprojektledelse der - i en bearbejdet og afprøvet form - kan inspirere og motivere alle der arbejder med Natura2000-handleplanerne til at skabe konstruktive og omkostningseffektive processer med lodsejere og øvrige berørte interessenter.

To faser
Første del af Smart Natura har til hensigt at udvikle metoder og værktøjer på basis af processen med at gennemføre de virkelige Natura 2000-planer for Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal, der udgør projektets pilotområder. I anden del af projektet er målet at udbrede metoderne og værktøjerne til andre Natura 2000-områder.

Fokus på samarbejde
Metoderne og værktøjerne udvikles i tæt samarbejde mellem Videcentret for Landbrug, Vejle Kommune, landbrugsrådgivere og lodsejere og tager afsæt i en opfattelse af, at viden, kommunikation og samarbejde mellem de forskellige parter er afgørende for at skabe gensidigt ejerskab til Natura 2000-handleplanerne.

Kend din og andres rolle i et naturprojekt
Samarbejdet mellem lodsejere, kommune og rådgivere kan gribes an på mange måder. Det har ofte vist sig, at hvis samarbejdet ikke sker tilfældigt, men er gennemtænkt fra starten, bliver resultatet bedst, for både lodsejer og kommune. Smart Natura er et projekt, der skal afdække, hvordan kommuner og rådgivere i fællesskab kan samarbejde med lodsejerne, så lodsejerne får lyst til at pleje de unikke naturtyper, der findes i Danmarks 246 Natura 2000-områder.

Samarbejdstrekanten
I naturprojekter bidrager lodsejerne, rådgiverne og kommunerne med forskellige roller. Det giver mulighed for et frugtbart samarbejde, hvis man forstår og respekterer, at hver part i samarbejdstrekanten har forskellige kompetencer.

Erfaringer fra pilotområderne

Pjece om Smart Natura

Projektansøgningen

Kommunikationsstrategi

Om Smart Natura