Lodsejerne Niels Jørgen Bechmann og Mads Nielsen havde indkaldt til mødet. Der var inviteret ca. 20 lodsejere, som har arealer i området. Hegnene er nu sat i området og er klar til afgræsning.

Niels Jørgen Bechman gav en status for området og fortalte, at der havde været mange rådgivere ind over projektet, og at det er en stor udfordring at forene natur- og landbrugsinteresser. Der er mange ting, der skal tages hensyn til, for at det kan lykkes. Han stillede spørgsmålet: ”Hvordan gør vi det bedste for naturen, og hvordan fordeler vi arbejdet mellem lodsejerne og kommunen?”. Dette var oplægget til aftenens møde.

Bo Levesen gav en status for hegningen af området og kontrol af det hegnede område, som ville foregå ugen efter mødet. Samtidig understregede han, at lodsejernes og kommunens fælles mål var at sikre og udvikle en god natur i Grejs Ådal fra Fårup Sø til Hopballe Mølle. Dette skal gøres ved at lave et fælles projekt med plads til individuelle handlemuligheder.

Der manglede stadigt noget oprydning af de områder, hvor der var foretaget rydning. Nogle områder var stadig for våde til afgræsning og slæt. Afvandingen i området blev diskuteret. Grejsådalen har ændret sig siden vådområdeprojektet blev lavet for flere år siden. Nogle af de hegnede arealer er for våde til afgræsning, som de ser ud nu. Kommunen var nu klar til at overdrage hegnene til lodsejerne. For lodsejerne er det vigtigt, at mest muligt af de hegnede arealer kan afgræsses og samtidigt er fremkommeligt, da der kun kan søges tilskud til arealer, der ikke står under vand.

Hegningsprojektet i Grejs viser her, at det er vigtigt at få forventningsafstemt forholdene, når der arbejdes med vådområdeprojekter/hydrologiprojekter i Natura 2000 områder i kombination med afgræsningsprojekter. Det er langt fra sikkert, at alle arealer kan afgræsses hele året rundt, måske der kun kan søges tilskud til 75 procent af arealet, da de andre 25 procent konstant står under vand.

Hegn og rydninger (gult) i Øvre Grejs å. Kort af Bo Levesen, Vejle kommune.
Hegn og rydninger (gult) i Øvre Grejs å. Kort af Bo Levesen, Vejle kommune.


Efter en længere diskussion blev det aftalt, at kommunen skulle se på muligheden for at lave afvandingskanaler, der hvor problemerne er størst, så arealerne igen kunne afgræsses. Ligeledes blev det aftalt at kommunen ville undersøge muligheden for at gøre åen dybere og smallere for at begrænse grødevæksten i åen og dermed sikre end bedre afvanding.

Planteavlskonsulent Bent Lune Nilsen fra LMO fortalte om tilskudsmuligheder og reglerne i Natura 2000 området samt om det at lave aftaler og kontrakter mellem lodsejere. Det er vigtigt at forholde sig til regelsættet og tage beslutning om, hvilke ordninger det er relevant at søge på i forhold til netop de arealer, man ejer eller forpagter. Der skal tages bestik af, hvad det reelt er muligt at udføre i praksis set i forhold til vandstanden i området. Det blev bestemt, at mødes i april for at afgøre, hvad hver lodsejer søger på egne arealer, og hvilken pleje i form af dyretryk, afgræsningsperiode mv, der er optimal for de enkelte arealer med udgangspunkt i de tilskud, der søges. Det vil give et bedre grundlag for en reel diskussion om den fremtidige drift af arealerne i området.

Bent Lune Nielsen fra LMO gennemgik tilskud og krav.
Bent Lune Nielsen fra LMO gennemgik tilskud og krav. Foto Frank Bondgaard, SEGES.


Indvielse og fremtidigt samarbejde
Der blev diskuteret indvielse af arealerne og et kursus i reparation af hegn. Niels Jørgen Bechmann spurgte alle lodsejerne, om det ville være i orden, at de som havde indkaldt til mødet, fortsatte som lodsejerrepræsentanter, indtil de have haft en stiftende generalforsamling. Der blev af alle klappet, så lodsejerne var enige om at Niels Jørgen og Mads fortsatte det gode arbejde som lodsejerrepræsentanter.

Godt eksempel i Smart Natura projektet
Det er vigtigt at få lodsejerne til at konstituere sig med repræsentanter i lokale Natura 2000-områder. Det er en umulig opgave for den enkelte medarbejder i kommunen eller landbrugsrådgivningen at have kontakt til alle lodsejere i et område. Disse repræsentanter kan samarbejde med kommune og landbrugsrådgiverne om planlægning af årlige lokalmøder. Det er her vigtigt, at kommunen og landbrugsrådgivningen er med til at understøtte disse lodsejerrepræsentanter, men at det er lodsejerne, der tager teten for at sikre, at lodsejerne føler sig involveret løbende i processen. Naturen er under konstant udvikling og står aldrig stille. Derfor kan arbejdet med natur kun klares ved at være i løbende dialog.

Det er ligeledes vigtigt, at folk først lærer hinanden at kende. Kender folk hinanden, kan det danne grundlag for et fremtidigt samarbejde.