Smart Natura har fra starten været et projekt, hvor fokus har været på samarbejde og kommunikation mellem lodsejerne i Natura 2000-områderne, kommunen og den lokale rådgivningstjeneste.

Projektet har nu løbet 2½ år, og det interessante er selvfølgelig, om der med projektet er nået konkrete resultater i de to Natura 2000-områder – Øvre Grejs Ådal og Egtved Ådal - hvor vi har arbejdet med metoderne beskrevet i Smart Natura. Og konklusionen er, at der er sket rigtigt meget i de to Natura 2000-områder. Vurderingen er, at i forhold til de vedtagne naturplaner med tilhørende handleplaner, så er vi 95% i hus med at sikre en gunstig bevaringstilstand på de udpegede lysåbne habitatnaturtyper primært surt overdrev, tidvis våde enge og rigkær. Herudover er ønskerne om at udvide surt overdrev og rigkær også langt hen af vejen indfriet, da der er inddraget arealer til hegning og rydning, som før ikke var enge eller overdrev. Forudsætningerne for, at arealerne udvikler sig til disse naturtyper er nu til stede.

Hvad har vi gjort i projektet?

Egtved Ådal
Vi var i kontakt med mange lodsejere inden Smart Natura projektet startede dels fordi området er fredet, og der var lavet landskabspleje mange steder som led i fredningen, dels fordi vi var begyndt at arbejde med Natura 2000-planerne flere steder inden Smart Natura-projektet startede.

Vi har derfor i høj grad fulgt de eksisterende samarbejder i motivationsfasen og ansøgningsfasen og afdækket, hvordan de er forløbet. Det har vi bl.a. gjort ved at interviewe de medarbejdere, der konkret har stået for lodsejerkontakten og dermed har sørget for, at der blev et projekt. Men vi har også deltaget som observatører ved nogle af forhandlingerne.

Fokus har derfor været på at fortælle, hvordan de mange enkeltmandsprojekter eller projekter med få lodsejere er lykkedes, da der er en stor mangfoldighed af lodsejere i området. I projektet har vi desuden været involverede i driftsfasen og fasen med den langsigtede drift for at videreudvikle samarbejdet i Egtved Ådal i retning af at skabe et netværk og et samarbejde mellem lodsejere, rådgivere og kommune for at sikre den fremtidige pleje af arealerne.

Øvre Grejs Ådal
Her har processen været lidt anderledes. Samtidig med vi startede Smart Natura-projektet, indledte vi en proces med at skabe et større samlet hegnings-rydningsprojekt i Grejs Ådal mellem Skovdallund og Hopballe. Det var et projekt, der omfattede knap 100 ha og 21 lodsejere. Vi fulgte projektet i motivationsfasen og ansøgningsfasen samt lidt af driftsfasen, og vi har deltaget i lodsejermøder og køkkenbordsmøder med de enkelte lodsejere. Derudover har vi fulgt et par mindre projekter i den øvrige del af ådalen.

Hvad har vi nået af resultater?

Habitatområde

Krav

Overdrev (ha)

Krav

Nye overdrev (ha)

Handlinger udført

Krav

Våde

naturtyper- rigkær eng mv. (ha)

Krav

Nye våde naturtyper (ha)

Handlinger

udført

70 Øvre Grejs Ådal

2,0

Mindre udvidelser

 

94,0

19,0

1) Hydrologi forundersøgelse  

2) Hegning-rydningsprojekter på 109 ha

238 Egtved Ådal

79,6

18,0

Hegning og rydnings projekter på 76,8 ha

37,9

5,0

Hegning-rydningsprojekter på 59,5 ha

Tabel 1: Hvad skal vi nå – og hvad har vi nået?

Krav, som er fastsat i naturplanerne for de to habitatområder Egtved Ådal og Grejs Ådal til at sikre og skabe nye overdrev og våde naturtyper primært enge og rigkær. Desuden er angivet de handlinger, som er gennemført i de to habitatområder. Projekter søgt af lodsejere og Vejle kommune ofte i samarbejde med landbrugskonsulenter.

 

I Egtved Ådal er der indgået i alt 10 aftaler om hegning og rydning omfattende i alt 157 ha.  Der er således indgået 5 aftaler med enkelte lodsejere og 5 aftaler, som omfatter 2-4 lodsejere. Aftalerne er indgået af kommunen, rådgivere, Naturstyrelsen eller i et samarbejde mellem disse parter og lodsejerne.

Dertil kommer, en lodsejer, som selv har søgt et Natura 2000-hegningsprojekt.

I Grejs Ådal er der indgået 3 aftaler om hegning og rydning omfattende i alt 109 ha. Der er således lavet et stort hegningsprojekt på 97 ha med 21 lodsejere, et mindre projekt på 6 ha, som involverede 5 lodsejere og endelig et enkeltmandsprojekt på 6 ha.

Du kan læse mere om de enkelte projekter i de mange cases, som er beskrevet i Smart Natura håndbogen kapitel 15.

 

Figurer, som viser status

 

Figur 1: Egtved Ådal - Kort viser de arealer, hvor der er givet tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til rydning og hegning samt miljøtilsagn til afgræsning (grønne arealer) sammenholdt med de arealer, hvor der er krav om at sikre lysåbne habitatnaturtyper (violet skravering).

Figur 2: Øvre Grejs Ådal - Kort viser de arealer, hvor der er givet tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til rydning og hegning samt miljøtilsagn til afgræsning (grønne arealer)sammenholdt med de arealer, hvor der er krav om at sikre lysåbne habitatnaturtyper (violet skravering).